Bornholms områdeflag afvist

Læserbrev af Torsten Sletskov i Bornholms Tidende 21-04-2006

Med stor undren må det konstateres, at Bornholm i dag ville være bedre stillet ved at høre under Sverige, skriver Torsten Sletskov.

Peter Andreas Harteg fra Rutsker har på talrige bornholmeres vegne og på baggrund af massive opfordringer herfra ansøgt justitsministeren om at måtte benytte det bornholmske flag som områdeflag – og han har fået afslag den 5. april 2006 – samme dag, man fejrede 60-året for Bornholms befrielse fra russernes besættelse af øen.

Selvfølgelig er det ikke et tilfredsstillende svar fra justitsministeren. Det er helt uacceptabelt!

Justitsministeren ser ingen begrundelse for at tildele det bornholmske flag områdestatus – men gør opmærksom på, at man gerne må flage med såkaldte »fantasiflag«, når blot de ikke påfaldende minder om Dannebrog. Og det gør det bornholmske flag jo ikke.

Man kan have sin tvivl om, hvilken vejledning justitsministeren har fået fra embedsmændene.

Lokale embedsmænd

Allerførst bør der sættes ind over for lokale embedsmænd.
Netop holdningen hos embedsmændene er den første barriere, hvilket de godt kan snakke med om i Skåne, hvor »08-rna« blandt de Stockholms-tro embedsmænd har skullet omvendes eller fryses ud.

Og jeg skulle hilse at sige, at dette har været – og er – et stort og sejt projekt.

Her på Bornholm er specielt vicepolitimester Bjørn Klyver den første, der skuffer.

Han har om nogen ikke forstået noget som helst om det samfund, han er tjenstgørende i, og virker således ikke særlig værdig som tjenstgørende ved Bornholms Politi, som på godt og ondt gerne skulle være en lokalforankret del af lokalsamfundet.

Det har netop været dét, den nuværende politimesters forgænger, Claus Nørøxe, så ihærdigt og dygtigt har arbejdet for. Dette arbejde synes nu at være sat over styr.

Nedladende svar

En vicepolitimester må under ingen omstændigheder så tydeligt – som tilfældet er – lade sin egen personlige mening skinne så klart igennem i en sådan korrespondance.

Han har intet belæg herfor!

Det virker uforskammet og misvisende med vendingen »Med hensyn til en konkret vurdering af, om det, De betegner som det bornholmske flag, kan betegnes som områdeflag, må jeg henvise Dem til at rette henvendelse til Justitsministeriet…«, når man med rimelighed må gå ud fra, at en embedsmand i denne stilling, funktion, i denne etat og på dette tidspunkt udmærket må være klar over, hvad man på Bornholm betegner som »eget flag«.

Tonen er en lidt anden – og noget venligere – blandt regionskommunens embedsmænd. De er jo også mere lokalforankrede – og ikke som sådanne inde i et stift statssystem.

Opgave og funktion

Men uanset hvad, er en embedsmand ansat til at varetage borgernes interesser og samtidig servicere borgerne bedst muligt i det samfund, han/hun er tjenstgørende i.

Og at en statstjenestemand inden for politiet ikke viser den fornødne empati og forståelse for det samfund, hvis interesser vedkommende er ansat til at varetage, og som forventer en neutral og saglig behandling af henvendelser, er yderst beklageligt.

Desværre behandler politiet klager over sig selv, så der sker ikke så meget ved at henvende sig der, så lang tid vi ikke har en politimester af Claus Nørøxes kaliber. Så der må reageres herom på et andet niveau.

Og der bør reageres. Selvfølgelig stopper sagen ikke her. Nu er den først begyndt!

Politisk udsalg

Bornholmske politikere har desværre – navnlig i forrige valgperiode (endda i et regionsråd!) – gjort alt, hvad de kunne for at sælge ud af bornholmske interesser.

Hvis vi havde villet det, kunne vi have fået samme regionale status, som den skånske befolkning så dygtigt har kæmpet for og fået.

Derfor kan der flages frit med det ældste nordiske korsflag, der er ældre end Dannebrog; nemlig Det skånelandske Flag.

Det er anerkendt. På Bornholm kan man frit (og mere naturligt og med større ret end for eksempel på Sjælland – på Amager: Dragør undtaget) flage med Det skånelandske Flag.

Kamp i Østdanmark

Enhver, der kan sin danmarkshistorie, ved, at Østdanmark består af Skånelandene; nemlig Skåne, Blekinge, Halland og Bornholm.

Hele dette område – hele Østdanmark svarende til en tredjedel af Danmark – blev i 1658 katastrofalt overladt til svenskerne.

Bornholm blev som bekendt ret hurtigt atter »givet tilbage til den danske krone« – ifølge overleveringer af nogle gæve bornholmere fra området ved Hasle og Rutsker – men måske foregik der dengang sideløbende også nogle »politiske studehandler«, således at danske godsbesiddelser i Skåne blev overladt til den svenske trone, mod at Bornholm atter blev dansk.

Godsbesiddelserne i Skåne var nemlig spredte, hvor Bornholm var afgrænset som en ø – og dermed samlet.

I årevis kæmpede de specielt i Skåne og Blekinge – blandt andet som snaphaner – med store tab til følge, og måtte efterhånden trække sig op i skovene og leve i »asyl« i Småland, hvor de var velkomne.

Bornholm har friskt og frejdigt levet i sin stolthed og kæmpet videre med løfter om støtte fra Kongeriget Danmark - og fik endda særlige privilegier!

Bornholm amputeret

Men efterhånden har Bornholm måttet sande, at det er blevet så som så med denne støtte og disse privilegier.

Bornholm ligger som amputeret i Østersøen. Før havde vi så ondt af skåningerne; men i dag er det dem, der har ondt af os (hvis de da tænker så langt). I Skåne er der endelig fyldt med optimisme og fremgang.

Befolkningstallet stiger, og her investeres som aldrig før – og nu vil Blekinge (specielt Vestblekinge) gerne være med i Region Skåne, hvorom der er stor debat i øjeblikket.

Og de danske følelser er her stadig!

Sverige (navnlig Stockholm) har set dette som et stort problem. Men man har valgt – med succes – at give Skåne øgede beføjelser og selvbestemmelse.

Min morfar berettede om, at man i nattens mulm og mørke hejste det skånske flag på havnen i Helsingborg i de officielle flagstænger (de overmalede dog ikke Magnus Stenbock dengang), og de blev selvfølgelig straks hevet ned og erstattet af »svenska flaggan«.

Og det gentog sig igen og igen. Og til sidst var man nødt til at anerkende det skånske flag.

På samme måde må Bornholm selvfølgelig handle – og ikke give op!

Svaret fra justitsministeren må bero på en misforståelse, eller også er det en »kilden« sag?

Måske håb forude

Med den nuværende borgmesters forbavsende gode tale i anledning af 60-årsdagen for russernes tilbagetrækning fra Bornholm, anes der måske håb forude. Under alle omstændigheder skal borgmesteren have ros for sin tale.

Da Bornholm er amputeret fra de øvrige Skånelande og er det eneste område tilbage i Østdanmark – København ligger i Midt- og Centraldanmark – har Bornholm krav på at få sin egen regionale status (og har egentlig haft krav på dette siden 1658).

Endvidere kan der henvises til de af kongen udstedte privilegier til Bornholm. Så det er bare om at klø på.

Det »glemte« Bornholm, for i disse dage 60 år siden, at have gennemlevet 11 måneder i dansk/omverdenens »glemsel« – og oven i købet oplevet et sønderbombet Rønne og Nexø med efterfølgende gave til genopbygning fra Sverige; nemlig de karakteristiske svenske træhuse i disse byer – gør berettigelsen blot endnu stærkere (også selv om justitsministeren måtte mene noget andet).

Med stor undren må det konstateres, at Bornholm i dag ville være bedre stillet ved at høre under Sverige (Sverige tager nemlig hensyn til sine udkantsområder, både hvad erhverv og infrastruktur angår) – og fremfor alt være en ligeværdig del af Region Skåne.

Ikke blot et flag

Det drejer sig ikke blot om et flag; men om langt mere: En ligeværdig respekt og anerkendelse blandt vore egne og vore naboer – og ikke mindst Bornholms selvværd, der ligger dybt i den bornholmske folkesjæl.

Dette skal følges op! Men der skal handles eftertænksomt og klogt.

For der er mange ting, der halter. Det er spørgsmålet, om Bornholm vil finde sig i denne arrogante behandling?
Forhåbentlig ikke!

Af Torsten Sletskov