Det bornholmske flags ophav

ARTIKEL - DEL I

Bragt i Bornholms Tidende 17-10-2006

Jeg har sat mig for at finde ud af, hvem der har fundet på de to versioner af det bornholmsk flag, der er kendt i dag: Grønt kors på rød dug – med eller uden en hvid stribe. Det er et dyk tilbage til tiden, hvor jeg selv først lige havde lært at gå, og løsrivelse og vildmandsskæg var moderne, skriver Peter Andreas Harteg.

Sidste år opfordrede Carsten Seeger folk til at flage på halv i forbindelse med trafikministerens besøg på Bornholm.

Jeg tænkte, at det ville være sjovere at opfordre folk til at flage på hel stang med bornholmske flag, og undersøgte derfor hos politiet, om det var OK.

Vicepolitimesteren meddelte, at det er lovligt at flage bornholmsk, da det falder ind under reglerne for reklameflag. Han henviste til justitsministeren, hvis flaget skal anerkendes som officielt områdeflag.

Efter en del opfordringer og en afstemning på DR Bornholms hjemmeside, hvor det blev afgjort, at flertallet syntes bedst om flaget med den hvide stribe, søgte jeg justitsministeren om anerkendelse af det bornholmske flag som områdeflag for Bornholm.

På 60-års dagen for Bornholms befrielse, den 5. april 2006, modtog jeg så justitsministerens afslag. Et områdeflag forudsætter hjemmestyre. En afgørelse, som jeg ikke er enig i.

Det jeg vidste

I min ansøgning til justitsministeren henviste jeg til en artikel i Bornholms Tidende fra 1986, som jeg havde fået af nyligt afdøde Hansaage Bøggild.

Han skrev, at flagets ophavsmand synes at være Tonny Borrinjaland, og at den hvide stribe er blevet tilført af Colbergs Boghandel for at gøre flaget heraldisk korrekt.

Heraldik er læren om brugen af våbenmærker og våbenskjolde, og ifølge denne må man ikke sætte de to komplementærfarver rød og grøn op mod hinanden på et flag.

Bøggild sendte mig også en artikel af Ole Bjerring fra Nordisk Flagskrift 1982. Det er besynderligt, at kilden i denne artikel angives at være en boghandler hr. Cold i Rønne. Der må være tale om Mogens Andersen fra Colbergs Boghandel.

I artiklen står, at en forening, som hedder »Bornholmska Venner«, nogle år tidligere udskrev en konkurrence om et eget flag for Bornholm, og at det vindende forslag blev et rødt flag med grønt kors.

Hr. Cold tillægges æren for at have tilført den hvide streg for at understrege tilknytningen til Danmark og gøre flaget smukkere.

Denne viden er mit udgangspunkt i min søgen efter det bornholmske flags ophav.

Legendernes tid

I murermester og historiker Tonny Borrinjalands »Bornholms. Borgundalands. Historie« fra 1980 står, at foreningen »Bornholmska Venner« blev stiftet i 1977, og foreningen har samme adresse som Borrinjaland.

Jeg spurgte Borrinjaland, og han fortæller, at der ikke var nogen konkurrence i »Bornholmska Venner«, men at flaget går tilbage til vikingetiden.

I sin historiebog skriver Borrinjaland, at Kong Veset fra Bornholm vandt over en større fremmed flåde ved Njørvasund, som Nordboerne angiveligt kaldte Gibraltarstrædet.

Jomsvikingerne fra Borgundaland »viste det sejrrige Bornholmske røde flag med den grønne Torshammer midt i, så de fremmede, der overlevede og slap væk, aldrig glemte det«.

Farvelægning

Forsiden på Borrinjalands historiebog er illustreret med både det gamle bornholmske flag (med Tors hammer) og det nye bornholmske flag (med kristent kors) – flot farvelagt i hånden med tuschpen.

Borrinjaland forklarer, at da han var i kibbutz i Israel i 1975, mødte han en italiensk histori-ker. Denne historiker har læst en munks rejsebeskrivelse til Bornholm fra 1120, og i denne står beskrevet, at Bornholms lokalflag er rødt med et grønt kors. Torshammeren blev ifølge Borrinjaland erstattet af et kors i cirka 1085, da de fleste bornholmere var kristnede.

Det er ikke lykkedes mig at finde noget om sagen i de islandske sagaer og anden litteratur om Veset. Borrinjaland kender ikke navnet på den besøgende munk, han kan ikke huske navnet på den italienske histo-riker, og han ved ikke, hvor rejsebeskrivelsen befinder sig.

Ved begyndelsen

Jeg har flere gange hørt nævnt, at flaget stammer fra »Frit Bornholm« i begyndelsen af 1970’erne. Jeg spurgte derfor Jacob Ludvigsen, der henviste til Knud Philipsen, der var så venlig at sende mig et program fra »Bornholm Frit Midsommerfest« i Brændegårdshaven 1972. Det første punkt i programmet er: »Opsætning af Bornholmerflag fra Frit Bornholms idékonkurrence«.

For at komme til bunds i sagen, måtte jeg en tur ned i arkivet under biblioteket i Rønne og finde pressens dækning af midsommerfesten i de gamle aviser. Resultatet var overraskende, nærmest chokerende.

Der er et billede af en mand med krøller, vildmandskæg og briller – det er ikke Jacob Ludvigsen, men inden for samme stilmæssige genre – der holder et flag frem mod fotografen.

 

Det er et flag, jeg aldrig tidligere har set. Der er byttet rundt på farverne – det er et grønt kors på hvid dug med røde striber mellem grøn og hvid.

Den samme mand med det samme flag er gengivet i både Bornholms Tidende og Bornholmeren, dog har han taget brillerne af på fotoet i Bornholmeren.

Et tidsbillede

Mogens Glistrup var betalt for at komme og tale til Midsommerfesten for op mod 1.000 betalende gæster. Jeg var dengang knap to år gammel, og det er knap to måneder inden, Glistrup stiftede Fremskridtpartiet.

På mødet fremlægger han et fempunkts program for Bornholm, der består i ophævelse af samtlige skatter, et bankvæsen som i Schweiz, bordeller, hasardspil og en ægteskabslovgivning, hvor folk kan tage til Bornholm og blive skilt efter tre uger.

I Bornholmeren er Frit Bornholms sommerfest omtalt under overskriften »Tag til Bornholm og skift konen ud«.

På samme side er der sjovt nok en artikel om, at den snart 25-årige Knud Andersen er blevet valgt som VU-landsformand:

»Knud Andersen er ikke alene en dygtig landmand, han er også en usædvanlig sympatisk ung mand, som det er en fornøjelse at arbejde sammen med, og han er altid godt inde i de ting, han udtaler sig om«, står der.

Det er ikke de samme rosende ord, som dem om Knud Andersen, der blev brugt om Glistrup til Frit Bornholms midsommerfest.

Men Glistrup er citeret for at have sagt nogle ting, som her 34 år efter måske bør mane til eftertanke:

Glistrups forudsigelser

»Gør vi ikke noget så radikalt og outreret som det her fremsatte, må vi se, at befolkningstallet daler. Det er illusorisk at forsøge at bevare Bornholms nuværende status gennem statssubsidier.

Målet må være færre beboere, med eller uden hash. Den nuværende generation kan nå at hygge sig på Bornholm, men vore børnebørn flytter andre steder hen«.

»Vi skal selv have lov til at styre vor naturfredningslov og zonelov. I modsat fald bliver Bornholm mere og mere et gammelmandssamfund, som stivner. Det duer ikke, og de nuværende tilstande kan kun holde 15-20 år«.

Der gik netop knap 20 år før krisen for alvor kom til Bornholm.

ARTIKEL - DEL II 

Folkeafstemning om øens flag

Bragt i Bornholms Tidende 17-10-2006

Der tales i disse tider meget om branding af Bornholm, og et officielt anerkendt områdeflag vil være med til at markere Bornholm som en enestående ø, skriver Peter Andreas Harteg.

Manden med vildmandsudtrykket, der havde vundet Frit Bornholms flagkonkurrence i 1972, var keramiker Sigurd Green.

Der var en eller anden klokke, der ringede, og jeg skyndte mig at slå navnet op på internet – jo det måtte jo være den samme keramiker Sigurd Green, der netop for et år siden er hjemvendt til Bornholm efter flere år i eksil på Fyn. Nu bosiddende på Kirkevej her i Rutsker Sogn.

I knap et halvt år har jeg haft de bedste intentioner om, at jeg burde køre forbi og se Sigurds keramik. Nu havde jeg en ekstra anledning.

Sigurd Green fortæller, at han havde fundet på flaget for at drille Fremskridtspartiets kandidat til Folketinget, som han kendte, og som ikke syntes, at Bornholm skulle have sit eget flag.

Selv var Sigurd Green ikke den store lokalpatriot, og farverne var tilfældigt valgt og sammensat efter nordisk flagtradition.

Han var som præmie blevet lovet en flyvetur Bornholm rundt, men den var der ikke råd til, for Glistrup skulle have mange penge for at tale.

Han har set sit flag som klistermærker på biler på Bornholm i begyndelsen af 1970’erne. Men da han flyttede fra øen, kender han ikke historien om, hvorfor der senere blev byttet rundt på farverne.

The missing link

I et læserbrev i Østbornholm januar 1982 skriver Leif Christensen, tidligere medlem af forening og dommerkomite:

»Lad det hermed være slået fast: Flaget er rødt med grønt kors, og intet mere. Tidligere fandtes en forening, der hed »Bornholm Frit«. Det var starten på al snak om frigørelse. Denne forening udskrev en offentlig konkurrence om et flag. Blandt mange gode forslag blev dette valgt, og det var indsendt af en kunstner, der hed Sigurd Green, der dengang boede på Sdr. Landevej i Aaker«.

Det må hermed konstateres, at Leif Christensen tilsyneladende husker forkert.

I en artikel af Eyvind L. Lind i Bornholmeren efteråret 1979 nævnes, at der hos en flagforretning på Nørrevold i København er et flag med hvid bund med rødt-grønt kors, som sælges for at være det bornholmske flag.

Men ellers synes det som om, at Sigurd Greens oprindelige flag fra 1972 er gået i glemmebogen, endda så alvorligt, at selv en af deltagerne i dommerkomiteen knap 10 år efter har glemt, hvordan det så ud.

Spørgsmålet er: Hvordan bliver et flag med grønt kors på hvid dug med rød skillelinje i løbet af ganske få år til et flag med grønt kors på rød dug og hvid skillelinje? Der er tilsyneladende et manglende led i kæden.

Bornholmsflaget

For at finde ud af, hvornår det bornholmske flag bliver sat i produktion og til salg, besøger jeg Mogens Andersen, der ejede Colbergs Boghandel.

Han har fundet adskillige artikler om flag frem i sine imponerende scrapbøger, som er en stor hjælp i mit detektivarbejde for at finde flagets ophav.

I en notits i Bornholms Tidende fra sommeren 1977 fortælles, at der er trykt et postkort med Hammershus og »det flag, som for nogle år siden »blev vedtaget« af folkene i den nu hensovende organisation Frit Bornholm. Flaget er et ganske almindeligt dannebrog, men det har fået et ekstra kors i en grøn farve«. Sjovt nok er det altså det såkaldte Bornholmsflag (med de hvide striber), der først blev lanceret over for turisterne, og altså ikke det såkaldte Turistflag (uden de hvide striber), der er det mest udbredte i dag.

Bekræftelse

Mogens Andersen bekræfter, at det var ham og de øvrige ansatte i Colbergs Boghandel, der fandt på at indsætte den hvide streg for at gøre flaget heraldisk korrekt og smukkere, og at det nok var i forbindelse med udsendelsen af postkortet i 1977.

Inspirationen havde han fra Borrinjaland, men han husker ikke præcis, hvorfra han kendte til flaget med det grønne kors på rød dug.

Efter få år holdt Colbergs Boghandel op med at trykke flaget med den hvide stribe, da flere folk mente, at det i halvmørke let forveksles med det norske, og flere, herunder Borrinjaland, argumenterede imod og sagde, at det var det forkerte flag.

Selv om Mogens Andersen er ophavsmanden til det flag, som langt de fleste synes er det smukkeste flag, synes han, at hvis Bornholm skal have et officielt områdeflag, så bør det være det uden de hvide striber.

Kampen for et flag

Kampen for et områdeflag blussede op i Skåne i slutningen af 1960’erne, og også på Grønland talte man i 1970’erne meget om eget flag.

Kampen for et lokalt flag hørte til tidens ånd. Rent faktisk opstod en mindre strid mellem Bornholm og Grønland om flagene.

I en afstemning i Grønlandsposten i 1974 var der forslag til et par flag, der var identisk med Sigurd Greens flag og Bornholmsflaget.

Hvad var det der skete med det bornholmske flag i perioden fra 1972, da Sigurd Green vandt Frit Bornholms flagkonkurrence, til 1977, da Colbergs Boghandel sendte det første postkort på gaden med Bornholmsflaget?

Alt peger på, at Borrinjaland er ophavsmanden til flaget med grønt kors på rød dug, men han giver selv vikingerne æren – med henvisning til en ukendt italiensk historiker, hvis primære kilde er en ukendt munk, der angiveligt har besøgt Bornholm omkring år 1120.

Rent kildekritisk er den historie jo lige så god som sagnet om Dannebrog, der faldt ned fra himlen i 1219.

Ingen er i tvivl

Selv om Bornholm tilsyneladende kan få et officielt anerkendt områdeflag, uden først at have opnået selvstyre, er der kun få mennesker som kender Bornholm, der er i tvivl om, at øen har sit eget flag.

Der tales i disse tider meget om branding af Bornholm, og et officielt anerkendt områdeflag vil være med til at markere Bornholm som en enestående ø. Det er effektiv markedsføring til ganske få penge.

Det må være op til kommunalbestyrelsen at følge op på sagen og søge justitsministeren om at anerkende øens flag, selv om vi ikke har selvstyre.

Selv er jeg tilhænger af Bornholmsflaget med de hvide striber, men jeg synes, det måske burde afgøres ved en folkeafstemning.

www.bornholmsflag.dk

Af Peter Andreas Harteg

Denne artikel må ikke kopieres til andre steder eller benyttes i kommercielt øjemed uden ophavsretsindehaverens tilladelse.

Undermenu