Man kan flage som man vil

Synspunkt i Bornholms Tidende 10-11-2006

Det er spørgsmålet, om Bornholm egentlig behøver et officielt flag udadtil, skriver Torsten Sletskov i dagens synspunkt, hvor han konstaterer, at man kan flage med, hvad man har lyst til.

Officielt flag – folkeflag?

Evindelige diskussioner på Gotland.

Igen blusser debatten op på Bornholm.

Men hvorfor egentlig? Kan man ikke bare flage med, hvad man har lyst til og er i humør til?

Jo, faktisk! Det kræver ingen særlig tilladelse at flage med bornholmske eller skånelandske flag på Bornholm.

På det seneste har der mange steder været diskussioner om det bornholmske flag – og om forfatteren og journalisten Erling Haagensens forslag om at benytte en bornholmsk udgave af det skånelandske flag på Bornholm. Den bornholmske grif foreslås indarbejdet i flaget.

Østersøsamarbejdet

At bruge griffen er interessant. Og noget helt specielt for Bornholm.

Helt klart, og alligevel. Kristian Kirk Mailand fra Det Radikale Venstre på Bornholm oplyser, at griffen også bruges som symbol i Skt. Petersborg.

Det er meget naturligt med Bornholms centrale beliggenhed at satse på Østersøsamarbejdet, hvor Bornholm allerede har gjort sig positivt bemærket og er kendt som koordinator. Griffen kan være et symbol for dette samarbejde. At der også så langt mod øst i Østersøen – som i Skt. Petersborg – bruges en grif som symbol, kan netop være en symbolsk styrke.

I øvrigt kan man flage med, hvad man har lyst til, og hvad lejligheden byder – også med EU-flaget, om man vil. Det er spørgsmålet, om Bornholm egentlig behøver et officielt flag udadtil; men erhvervslivet kan selvfølgelig vælge et flag som mærke til at markedsføre bornholmske produkter, nævner Kristian Kirk Mailand.

Og her er der ingen tvivl! Turisterne – og ikke mindst turisternes børn – er ikke det mindste i tvivl om, at det bornholmske flag er rødt med grønt kors – med eller uden hvid stribe – i hvert fald flager de rask væk med det bornholmske flag (det uden hvid stribe), når de »leger« bornholmere et par dage eller uger på øen.

Grønt i flag?

Kristian Kirk Mailand tager i Bornholms Tidende den 30. oktober 2006 stærk afstand fra Erling Haagensens udtalelse, om, at den grønne farve i det bornholmske flag skulle symbolisere noget muslimsk eller islamisk.

Hvad vil de ikke sige til den påstand i europæiske lande som Italien, Irland, Ungarn, Bulgarien og Portugal, spørger Kristian Kirk Mailand.

Der er endvidere grønt i Litauens flag.

I Norden er der i øvrigt også grønt i det samiske folks flag, som er et anerkendt områdeflag.

Folkeafstemning?

Spørgsmålet er – når man stort set kan flage med lejlighedsflag, som man lyster, og erhvervslivet egentlig kan vælge et flag eller symbol til markedsføring af varer – om det i det hele taget er nødvendigt at have en folkeafstemning om flagets udseende.

Tiden kan vel vise det?

Ved en folkeafstemning kan man netop risikere at splitte folk i stedet for at samle folk. Formålet med en folkeafstemning skulle jo netop være at samle folk.

Det bornholmske flag er vel næppe en folkeafstemning værdigt.

Det skånelandske Flag

Om brugen af det skånelandske flag, blev spørgsmålet rejst ved Skånelands Flags Dag her i sommer, hvorfor det skånelandske flag egentlig ikke benyttedes på Bornholm; men at man her i stedet benyttede »det skånelandske« med grønt kors?

I øvrigt var der ved Skånelands Flags Dag undren over justitsminister Lene Espersens afvisning af det bornholmske flag som områdeflag.

På Bornholm kan man med lige så stor ret og selvfølgelighed flage med Skånelands Flag, som i de øvrige skånelande, Skåne, Halland og Blekinge.

Dannebrog

Med i diskussionerne indgår selvfølgelig også Dannebrog.

Hvorfor ikke være stolte af Dannebrog? – Der findes ikke noget mere dansk end Bornholm!

Og det er naturligvis helt korrekt! Bornholm kan nemlig være stolt af at være den eneste tilbageværende del af Østdanmark, Skånelandene (Skåne, Halland, Blekinge og Bornholm), der kan prale af stadig at være under Kongeriget Danmark. Og Bornholm behøver ikke engang at prale! For det er så naturligt, som det er, selv om de så ofte skal mindes om det »ovre« – specielt i København – på Christiansborg.

Men det bortforklarer ingenlunde, at Bornholm har haft og stadig har krav på visse særrettigheder.

Diskussion

Det er meget sundt med en diskussion og egentlig ret sært, at en flagdiskussion kan føre så meget med sig. Selvfølgelig er der også følelser med i en sådan diskussion. Det ville være unaturligt andet.

Men Bornholm er ikke ene om en sådan diskussion. Her er et helt friskt eksempel i et uddrag fra en kronik fra Gotland, bragt 9. oktober 2006 i Gotlands Tidningar:

»Tänker inte lägga mig i om den rätta färgen på den gotländska flaggan är rött eller blått. Noterar bara med viss förtjusning att en del debatter aldrig tar slut. Flaggdebatten är nu på väg att bli lika seglivad som den om de så kallade slipskårorna i stenhällar. Har de en gång använts för att slipa stenyxor eller svärd i, eller handlar om gamla astronomiska fenomen, en slags almanackor?

Redan på 1960-talet, när jag var journalist på Gotlänningen, grälade Karl-Erik Gannholm i Burs och hans kusin Axel O. Larsson ständigt om dessa skåror.

Eller som Närrevyn en gång refererade debatten:

»Säga däu svärdsleipningsstainar ein gang till, da sparka ja baini av di din förbannade pissmauro!«.

Efter K-E Gannholms död tog sonen Sören över debatten och Sörens bror Tore har nu i många år ständigt gått ut i strid om den rätta färgen på den gutniska flaggan. Röd ska den vara anser han. Men den verkliga storsäljaren och vanligaste flaggan är blå. För att »stärka öns ställning och identitet« vill nu Tore Gannholm att kommunfullmäktige bestämmer att hans flagga, den röda och »rätta!«, utses till Gotlands officiella flagga.

Slipskåror eller urtida almanackor, röd eller blå flagga? Den debatten är evig.« (Bison)

På Gotland, beretter Gertrud Lyrung, som er ægte gute, opererer man med flere flag: Det officielle med rød vædder på hvid baggrund (Visby), og det som folket bruger, som kan kaldes folkeflaget, som ses overalt på Gotland og Fårö, med hvid vædder på blå baggrund – og endelig er der det med hvid vædder på rød baggrund, som de gotlændinger bruger, som ønsker Gotland frit.

Symbolværdi

Selvfølgelig er der også på Gotland – og ikke mindst blandt samtlige gotlandske politikere til tider en stor opgave i at opnå forståelse og anerkendelse i Stockholm.

Ved et områdeflag er det værd at bemærke, at det er flag, der har symbolværdi, man kan samles om – hvad enten det drejer sig om et officielt flag, et folkeflag eller begge dele.

Trods diskussioner på Gotland, lægger man med sine flag ikke skjul på stoltheden over at være gotlænding, gute – eller begge dele...

Torsten Sletskov er sekretær i Föreningen Skånelands Framtid.

Torsten Sletskov, som bor i Melsted, er naturvejleder og akademiøkonom i turisme.

Af Torsten Sletskov

Artiklen på denne side må ikke kopieres til andre steder eller benyttes i kommercielt øjemed uden forfatterens tilladelse. Gengivet her med Torsten Sletskovs tilladelse.