Et originalt bornholmsk flag

Bornholm har kulturelt altid været i tæt forbindelse med Skåne: Det skånske flag vajer allerede fra officielle bygninger i Skåneland, og det ville være en historisk og kulturel triumf både for Bornholm og for hele regionen Skåneland, hvis et bornholmsk flag med basis i Skåneflagets udseende i fremtiden også kunne vaje fra officielle bygninger på Bornholm, skriver Erling Haagensen.

Synspunkt af Erling Haagensen, Røvej 30, 3760 Gudhjem

Bragt i Bornholms Tidende 27-10-2006

Jeg har med interesse læst Peter Hartegs synspunkt og grundige research omkring den bornholmske flag forvirring.

Skal det være et grønt kors på hvid bund, et grønt kors på rød bund, et grønt kors med hvid kant på rød bund – eller?

Men har denne forvirring ikke varet længe nok?

Jeg vil foreslå, at vi på Bornholm nu benytter lejligheden til ærligt at indrømme, at den grønne farve ikke passer særlig godt sammen med den røde (på grund af de uharmoniske såkaldt komplementære farver). Det er kort sagt grimt.

Jeg vil ikke ind i en dialog med Tonny Borrinjaland Pedersen om en eventuel grøn torshammer, der skulle have symboliseret Bornholm i Vikingetiden. Jeg vil nøjes med at konstatere, at den grønne farve ikke har den fjerneste tradition i nordiske flag, men til gengæld hører hjemme i de muslimske lande som en af de traditionelle islamiske farver.

Derfor synes jeg, vi skal benytte lejligheden til at erkende, at det ganske vist fra starten i 1972 var et godt initiativ at indføre et bornholmsk flag, men at det var en uovervejet beslutning at vælge denne farvekombination, og at vi derfor nu bør benytte forvirringen til at få vasket tavlen helt ren og se på spørgsmålet om et bornholmsk flag med helt friske øjne.

I disse overvejelser bør indgå den kendsgerning, at Bornholm allerede siden middelalderen, og altså længe før 1972, har haft et særligt flag.

Lige fra den tidligere middelalder var det almindeligt, at den katolske kirkes ærkebiskopper havde deres eget banner. Indtil 1103 var Danmark underlagt ærkebispesædet Hamborg-Bremen, og denne ærkebiskop brugte et banner med et hvidt kors (sølvkors) på rød bund. Denne kombination var i øvrigt også almindeligt udbredt som korsfarer-banner og blev brugt ikke alene af Johanitter-ordenen, men for eksempel også både af den tyske kejser og den franske konge. Vores nationalflag, Dannebrog, har således en fortid som et ganske almindeligt korsfarerbanner.

I 1103 fik Norden sit eget ærkebispesæde, der kom til at ligge i den danske by Lund midt i et af Danmarks kulturelt set mest betydningsfulde områder: Skåne. Det er klart, at nordens ærkebiskop nu måtte have sit eget banner, der adskiller sig fra Hamburg-Bremens, og det er sandsynligt, at det kendte, skånske flag, gult kors (guldkors) på rød bund, kan føre sin historie helt tilbage til dette tidspunkt.

Med sin nære beliggenhed har Bornholm kulturelt og traditionelt altid været i tæt forbindelse med Skåne, og desuden blev ¾ af øen lagt direkte ind under ærkebispesædet i Lund i 1149.

I dag er Skåneflaget officielt registreret i det heraldiske register Skandinavisk Vapenrulla (SVR 431/92) som regionsflag for ”Skånelandene”, det vil sige Skåne, Halland, Blekinge - og Bornholm. Dermed er flaget i dag et officielt symbol for en region, der udmærker sig ved altid at have haft en særlig kulturel og historisk samhørighed og en oprindelig fælles lovgivning (Skånske Lov, der er den ældste af de danske landskabslove).

Ved Freden i Roskilde i 1658, hvor Danmark måtte overdrage Skåne, Halland og Blekinge til Sverige, skrev Sverige under på, at disse områder ikke måtte forsvenskes. De skulle bevare deres danske love, danske sprog og danske levevis. Disse bestemmelser blev gentaget i 1660 og 1679 i fredstraktater både i København, i Fontainebleau og i Lund.

Sandheden er imidlertid, at den svenske statsmagt siden okkupationen i 1658 har arbejdet med en ”forsvenskning” af regionen, det vil sige henrette sympatisører, tvagsforflytte befolkningen, undertrykke sproget, fornægte regionens historie og tilsidesætte regionens kultur. Bortset fra tvangsforflytninger og henrettelser er der i dag stadig eksempler på denne politik.

Det korte af det lange er, at områderne Skåne, Halland, Blekinge og Bornholm, benævnt under den gamle fællesbetegnelse Skåneland, er en sammenhængende region med fælles kultur og historie, hvilket også er årsagen til, at dette område i historien altid nævnes samlet.

Det er også årsagen til, at Skåneland (og dermed altså også Bornholm!) i 1993 blev optaget som medlem både i UNPO (Unrepresented Nations and Peoples Organisation), verdensorganisationen for kulturelle nationer og mindretal, der har sit hovedkontor i Haag, og i FUEN (Federal Union of European Nationalities), der har rådgivende status ved Europarådet.

Derfor – når vi skal vælge et flag, der repræsenterer Bornholm, bør vi efter min mening tage udgangspunkt i regionen Skånelands flag. Mit forslag er, at Bornholm kan bruge det skånske flag med den enkle tilføjelse, at den bornholmske basilisk indsættes i flaget for at tilkendegive, at det drejer sig om ”landet” Bornholm som en del af den gamle danske region Skåneland. Se det vedlagte eksempel.

Som en kuriositet kan det nævnes, at Skåneland har vedtaget 16. juli som det skånske flags dag, og da det viste sig, at Appollo II skulle sendes til månen på denne dato i 1969, tog man i Skåne et initiativ, der vakte en del opmærksomhed. Man sendte et Skåneflag til rumstationen i Houston med anmodning om at placere flaget på månen side om side med ”Stars and Stripes”. Som motivering blev det fremført, at skånske mænd har gjort en betydningsfuld indsats i forbindelse med erobringen af rummet. Tyge Ottesen, der senere latiniserede sit navn til Tycho, blev født ind i den markante skånske adelsfamilie Brahe på Knudstrup gods i Skåne i 1546. Den astronomiske udvikling, der har gjort rumrejser mulig, står i høj taknemlighedsgæld til hans omhyggelige observationer og veludviklede instrumenter. Charles Lindberg, den første, der fløj solo over Atlanten, var søn af skånske udvandrere. Også Aldrin, en af de tre astronauter på Appollo II, er en ætling af skånske udvandrere. Denne anmodning, der samtidig må siges at være typisk for skånsk humor, vakte en del opmærksomhed i medierne.

Det skånske flag vejer allerede fra officielle bygninger i Skåneland, og det ville være en historisk og kulturel triumf både for Bornholm og for hele regionen Skåneland, hvis et bornholmsk flag med basis i Skåneflagets udseende, i fremtiden også kunne veje fra officielle bygninger på Bornholm.

Billedtekst:
Dette er et forslag til et bornholmsk flag, der argumenteres for i teksten.. Ligesom Skåneflaget er farverne gult kors på rød dug og proportionerne er Skåneflagets klassiske proportioner, som også Dannebrog havde før 1928: (6-2-6)14 x (6-2-9)17. Som Bornholms specielle kendetegn er den bornholmske basilisk indsat i flaget (gul på rødt).

Artiklen på denne side må ikke kopieres til andre steder eller benyttes i kommercielt øjemed uden forfatterens tilladelse. Gengivet her med Erling Haagensens tilladelse.

Undermenu